ForandringsAkademiet - uddanner hverdagens superhelte
Kurser og uddannelser med fokus på udvikling og forandring
ForandringsAkademiet - uddanner hverdagens superhelte
Kurser og uddannelser med fokus på udvikling og forandring
Ballerup

Løsningsfokuseret coachuddannelse

Information

Vores løsningsfokuserede coachuddannelse er for dig, der arbejder indenfor det offentlige. En af dine hovedopgaver i det daglige arbejde er at støtte andre mennesker til at skabe udvikling og forandring for dem selv.

Med vores coachuddannelse får du styrket dine samtalefærdigheder, og du tillærer dig flere forskellige løsningsfokuserede samtale- og spørgeteknikker med fokus på, hvordan du støtter andre mennesker til at nå deres håb og drømme for fremtiden.

Lokation: Ballerup

Varighed: 7 måneder

Bliv en attraktiv samtale- og sparringspartner. Tag en løsningsfokuseret coachuddannelse og bliv forandringscoach!

Sidder du i en jobfunktion indenfor det offentlige, hvor du til daglig støtter andre mennesker til at gøre endnu mere af det, de er gode til, og som er godt for dem? Måske sidder du i en position, hvor disse mennesker kommer til dig for at dele deres udfordringer med et håb om, at du kan hjælpe dem med at ændre kurs?

 

Med en løsningsfokuseret coachuddannelse bliver du klædt på til at lytte til andre menneskers udfordringer og problemer med fokus på, hvad der kan gøres anderledes, så udfordringen mindskes – eller måske endda helt forsvinder.

 

Du tilegner dig sproglige færdigheder og intelligente teknikker til at fjerne fokus fra selve problemet og i stedet fokusere på det, der allerede virker. Det lyder måske simpelt, men det er det ikke.

 

Omdrejningspunktet for løsningsfokuseret coaching er at fastholde fokus på klientens tidligere succeser og ressourcer med det formål at støtte klienten til udvikling og ændring af adfærdsmønstre.

 

Selve problemet eller den udfordring, som klienten beskriver, er egentlig ikke særlig interessant for en forandringscoach. Men det er klientens succeshistorier! Som forandringscoach tror du på, at klientens skærpede fokus på egne succeser intuitivt motiverer klienten til at gøre mere af det, der før har virket. For har det virket en gang, så virker det nok igen!

 

ForandringsAkademiets løsningsfokuserede coachuddannelse kan benyttes indenfor flere forskellige erhverv – fællesnævneren er kontakten og dialogen med andre mennesker. Uddannelsen er sammensat på en måde, der gør det muligt at tilpasse teknikkerne til egen praksis og fagområde.

Informationer om coachuddannelsen

Akademiets coachuddannelse henvender sig til dig, der er offentligt ansat og fx arbejder med projektledelse, medarbejdertrivsel eller borgere i udsatte positioner.

Uddannelsen er særligt relevant for dig, hvis samtalefærdigheder er det vigtigste redskab i det daglige arbejde.

 

Du arbejder måske med borgerkontakt og ønsker:

  • at få de rette værktøjer til at indgå i en respektfuld og ligeværdig dialog med borgeren.
  • at få løsningsfokuserede samtaleteknikker til at motivere og engagere borgeren til at belyse egne ressourcer og kompetencer.

 

Du arbejder måske med HR og ønsker:

  • at blive bedre til at identificere medarbejderens og/eller personalegruppens håb og ønsker for egen trivsel på arbejdspladsen.
  • at blive bedre til at motivere og engagere medarbejderen/personalegruppen til at belyse egne/fælles ressourcer og kompetencer.

 

Du arbejder måske som leder og ønsker:

  • at blive en bedre leder, der ved hvordan du kan at motivere og engagere dine medarbejdere til at nå de ønskede resultater.
  • at få samtaleteknikker til at gøre medarbejderen til med- og samskaber i virksomheden.

Teorien og metodikken på coachuddannelsen tager afsæt i den systemisk løsningsfokuserede korttidsterapi. Under uddannelsen får du en dybdegående indføring i tilgangens grundprincipper og samtaleteknikker. Der benyttes dansk og udenlandsk litteratur i undervisningen.

 

Vores coachuddannelse er en praktisk orienteret uddannelse med særligt fokus på, at du får trænet dine samtalefærdigheder og lærer at anvende løsningsfokuserede spørgeteknikker i egen praksis. Undervisningen på vores coachuddannelse består af teoretiske oplæg suppleret med flere praktiske øvelser undervejs. Ligeledes er der arrangeret live-coachinger som en del af undervisningen, hvor du oplever rigtige coachings med autentiske klienter udspille sig.

 

Som en del af dit uddannelsesforløb skal du også selv coache og lade dig coache. Dette så du får indblik i begge verdner – altså at være coach og være klient. Du bliver endvidere bedt om at video-optage de samtaler, hvor du coacher andre. Video-optagelserne skal medbringes til undervisningen, hvor den vises til resten af holdet. Her kan de øvrige kursister lade sig inspirere og give dig anerkendende feedback på dit knaldgode arbejde.

Som uddannet forandringscoach har du teoretisk viden og praktiske færdigheder, der gør dig til en attraktiv samtalepartner i dit daglige arbejde med mennesker.

 

Med en løsningsfokuseret coachuddannelse står du stærkere i positionen som den guidende og/eller rådgivende med fokus på andre menneskers ønsker og behov. Dette fordi du via uddannelsen netop får et skærpet fokus på andre menneskers ønsker og drømme om forandringer, og du som forandringscoach har de bedste forudsætninger for bedst muligt at kunne guide hver enkelt person videre.

 

ForandringsAkademiets coachuddannelse giver dig gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelsesforløb. Løsningsfokuseret coaching er et effektivt samtaleværktøj, der kan tilpasses og benyttes indenfor mange forskellige sammenhænge.

Denne coachuddannelse består af 7 moduler og tager 7 måneder at gennemføre.

Ballerup med opstart d. 12. september 2022:

  1. modul: d. 12. og d. 13. september 2022
  2. modul: d. 03. og d. 04. oktober 2022
  3. modul: d. 07. og d. 08. november 2022
  4. modul: d. 05. og d. 06. december 2022
  5. modul: d. 09. og d. 10. januar 2023
  6. modul: d. 06. og d. 07. februar 2023
  7. modul: d. 28. februar 2023

 

Tider for undervisning på modulerne:

  • På modulets første dag: kl. 09.00-16.30
  • På modulets andet dag: kl. 09.00-15.00

Du kan modtage økonomisk tilskud til finansieringen af ForandringsAkademiets uddannelser og kurser. Der findes forskellige måder at gøre dette på alt afhængigt af, om du er i arbejde eller er ledig.

 

Er du ledig?

Vi har gode erfaringer med kursister, der har modtaget midler til finansieringen af vores uddannelser via Tryghedspuljen.

Puljen er for ledige, der er blevet afskediget pga. kommunale nedskæringer og omstruktureringer.

Derudover har vi også oplevet at jobcentre har finansieret uddannelsen for nogle af vores ledige kursister. I den forbindelse tager vi gerne en snak med dit jobcenter om, hvordan du med ForandringsAkademiets løsningsfokuserede coachuddannelse kan få et fagligt kompetenceboost.

 

Er du i job?

Du kan betale din plads på uddannelsen via en bruttolønsordning, hvor du får finansieret uddannelsen via dit arbejde. Dette betyder helt konkret, at du med en bruttolønsordning går ned i løn og i stedet får uddannelsen som en slags gode fra din arbejdsgiver. Godet betaler du altså af din løn før SKAT.

Du kan læse mere om en bruttolønsordning her.

Du bliver uddannet forandringscoach med speciale i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi (LØFT).

 

Under uddannelsen får du et solidt indblik i og bliver trænet til at benytte løsningsfokuseret coaching som et effektivt samtaleredskab i din daglige kontakt med klienter, medarbejdere, borgere m.fl.

 

Du lærer strukturen bag den løsningsfokuserede coachsamtale at kende. Dette med fokus på, hvordan du via samtalen kan belyse og undersøge klientens/medarbejderens/borgerens personlige styrker, ressourcer og kompetencer.

 

Undervejs på uddannelsen lærer du, hvordan du bruger forskellige løsningsfokuserede samtale- og spørgeteknikker til at identificere klientens/medarbejderens/borgerens personlige styrker og udviklingsbehov. Dette så du med enkelte sproglige teknikker ubemærket kan guide vedkommende til at sætte ord på egne succeser og kompetencer. Du giver derigennem vedkommende muligheden for selv at bane vejen mod sine ønsker, håb og drømme.

 

Med en løsningsfokuseret coachuddannelse bliver du en skarp samtale- og sparringspartner. Uddannelsen gør dig i stand til at holde de svære her-og-nu-samtaler samt have forløb bestående af flere samtaler over tid.

 

Du lærer:

  • at støtte din klient til at skabe og fastholde forandring.
  • at anvende systemisk løsningsfokuserede spørgeteknikker.
  • hvilke spørgsmål der er vigtige at stille, og hvornår og hvordan de skal stilles.
  • at håndtere tavshed eller stilstand i samtalen uden at miste fokus.
  • at håndtere en klient, der har modstand, og som ikke er åben overfor din coaching.
  • at reflektere over og bruge egne ressourcer og kompetencer som coach.

 

Hent vores folder om coachuddannelsen lige her.

 

Under uddannelsen bliver du præsenteret for forskellige discipliner indenfor løsningsfokuseret coaching, som du skal have gennemført under dit uddannelsesforløb. I den sammenhæng får du udleveret et Skills-skema, hvori disciplinerne er præsenteret. Det forventes, at du udfylder skemaet undervejs.

 

Når du – efter endt uddannelse – har gennemført alle discipliner og har et udfyldt Skills-skema, kan du kalde dig færdiguddannet forandringscoach med speciale i systemisk løsningsfokuseret korttidsterapi.

 

Efter endt uddannelse modtager du et diplom, der dokumenterer, at du er uddannet forandringscoach fra ForandringsAkademiet.

Den samlede pris for uddannelsen som coach er 24.452 kr. ekskl. moms.

Prisen dækker undervisning og undervisningsmateriale samt morgenmad, frokost, kaffe/te og diverse snacks og forfriskninger i løbet af dagen.

Undervisningen i Ballerup finder sted i ForandringsAkademiets lokaler (30 minutter fra Københavns Hovedbanegård) på adressen:

 

ForandringsAkademiet
Tempovej 16, Blok D, 1. sal
2750 Ballerup

ForandringsAkademiet ligger i gåafstand fra Malmparken station, og der er gratis parkering på adressen.

 

Anmeldelser fra glade kursister

Undervisere

Jannie

Jannie, daglig leder i ForandringsAkademiet

Jannie er bl.a. uddannet fra BRIEF i London og SIKT i Malmø. Hun har som tidligere selvstændig forretningsdrivende og i sin nuværende stilling som daglig leder af ForandringsAkademiet stor erfaring med at benytte den systemisk løsningsfokuserede korttidsterapi til at støtte ansatte, kursister og klienter til udvikling og forandring.

Pia

Pia, stifter af ForandringsAkademiet

Pia er bl.a. uddannet fra BRIEF i London og har speciale i nudging og adfærdsdesign fra WeAreBro.

Pia har mere end 15 års erfaring i at arbejde med sårbare borgere med afsæt i den systemisk løsningsfokuserede korttidsterapi. Om nogen ved Pia, hvordan man med succes anvender systemisk løsningsfokuserede samtale- og spørgeteknikker til at støtte borgere og klienter til udvikling og forandring.

Beskrivelse af undervisningsmoduler

Forandringscoaching – hvordan griber man det an?

På uddannelsens første modul bliver du introduceret for den systemisk løsningsfokuserede tilgangs sprog og teknikker.

Vi ryster posen for den almene opfattelse af, hvordan man løser et problem og skaber forandring. Myterne om dette er mange – og vi afliver hver og en af dem!

Få styr på coachingsamtalen – trin for trin.

Sproget er forandringscoachens vigtigste redskab! På uddannelsens andet modul dykker vi ned i teknikkerne bag den systemisk løsningsfokuserede samtale. Og vi fokuserer på måder at anvende sproget på.

Du bliver bl.a. introduceret for det såkaldte ”mirakelspørgsmål”, der er en særlig samtalemodel indenfor den løsningsfokuserede tilgang.

I den sammenhæng undersøger vi også, hvilke spørgsmål der virker – og hvorfor de virker – og forholder os til, hvad der sker i hjernen (neuroplasticitet), når vi stiller disse spørgsmål.

(Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.)

Hvordan struktureres den opfølgende samtale?

Vi forholder os til, hvordan den opfølgende samtale adskiller sig fra den første samtale. Du lærer, hvordan du sikrer, at klienten bliver aktiv og tager ejerskab for sin egen forandringsproces med spørgsmål som: Hvad er gået godt siden sidst?

Vi beskæftiger os med kunsten at give klienten relevante anerkendelser og feedback for den udvikling, der sker hos klienten. Og du lærer, hvordan du som forandringscoach kan give klienten meningsfulde opgaver for at generere endnu mere udvikling.

(Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.)

Hvad gør man, når klienten ikke kan se udvikling eller udviser modstand?

Det er uundgåeligt, at klienten før eller siden oplever, at der er stilstand i den ellers fede udvikling, der er sket under et coachingforløb … og hvad gør coachen så?

På dette modul forholder vi os til coachingen som et håndværk og præsenterer de redskaber, der er nyttige for coachen at gribe fat i for at sikre, at klienten ikke mister modet.

Du bliver introduceret for og lærer, hvordan du kan gøre stilstanden i klientens udvikling – eller det ”almindelige” i klientens hverdag – til noget ganske særligt.

(Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.)

Hvordan forestiller du dig selv som forandringscoach i fremtiden?

Der skal tænkes store tanker på dette modul. Her går vi nemlig i dybden med, hvordan du forestiller dig selv som forandringscoach i fremtiden. Vi kigger på, hvilke evner du allerede har, og hvad du skal gøre mere af for at blive den forandringscoach, du ønsker at være.

Du skal sætte dine egne succeser og ressourcer i spil og forholde dig til, hvordan du kan og vil implementere rollen som forandringscoach som en del af dit daglige arbejde. Samtidig skal du gøre dig tanker om, hvad der er dine bedste håb for din rejse mod at blive forandringscoach.

(Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.)

Kan du huske alt det, du har lært?

Vi samler al den viden, du har tilegnet dig på uddannelsen, i en snorlige værktøjskasse, som du kan tage med dig ud i virket som forandringscoach.

På dette modul får du mulighed for at stille de gode spørgsmål og få genopfrisket det, du har behov for at høre eller prøve af en ekstra gang.

(Som et led i undervisningen opfordrer vi kursisterne til at medbringe en videooptagelse af en samtale, som kursisten har haft med en klient, til fremvisning for holdet.)

Tillykke! Du er nu uddannet forandringscoach.

Uddannelsens sidste modul er krydret med overraskelsesoplæg med gæsteundervisere og praktiske øvelser. Vi forholder os til din Skills-bog, der gerne skulle være helt udfyldt og illustrere dit gode arbejde på rejsen mod at blive forandringscoach.

Som afslutning på uddannelsen får du overrakt et diplom for gennemført uddannelse som forandringscoach.

Hør en tidligere kursist fortælle

fremragende kundekontakt
Pris og tilmeld

Lokation: Ballerup

Varighed: 7 måneder

kr. 24.452,00

12/09-2022, Hverdage, Ballerup
Ring til mig, hvis du vil vide mere
Telefon: 60170703
Du er velkommen til at dele:
Facebook
LinkedIn
WhatsApp
Email

Andre uddannelser

Uddannelse til familievejleder

Familievejlederuddannelsen

Med en familievejlederuddannelse fra ForandringsAkademiet bliver du i stand til at støtte sårbare forældre til at sikre deres børns udvikling og trivsel i eget hjem. Du bliver ekspert i at tage stilling til og vurdere, hvad der er et godt nok børneliv.

Læs mere